URBANblog
jump to navigation

Udtrapning - eller at løbe ud over kanten med vilje Saturday, 28. Feb 2009

Skrevet af Passion Popsicle under Klynkekategorien, Comments

Fosterstilling på sofaen. Fordi verden pludselig blev alt for stor. Og alle dårlige følelser der nogensinde har været i hovedet er der igen.

Fungerer ikke mere end tre timer om dagen.

Begynder at tænke at efter 1½ uge burde abstineserne være væk.

Jeg gider bare ikke at det skal være sådan her ude i virkeligheden også. Jeg kan ikke kapere at være så syg eller så pillevant at min hjerne ikke fungerer uden.

Jeg gider bare ikke.

Faktisk.

Jakke-di-jakke-di-jak Thursday, 12. Feb 2009

Skrevet af Passion Popsicle under Familie, PassionPopsicle, Økonomi, Comments

Hjemvendt fra Jylland - et styk grim, blå dynejakke rigere. Ægten nærmest lykkelig, for han har smidt sin sidste jakke væk i byen og har de sidste uger måtte nøjes med en brun fleece-trøje. Nu ligner han lidt en blå Michelin-mand, men er i det mindste varm.

Nu er det ikke fordi det hele skal handle om jakker, men jeg har også fået en ny. Endnu ikke omsat til en ren fysisk jakke, men det kommer snart, når jeg lige har fundet den helt rigtige. Det var min mor der insisterede med ordene (frit efter hukommelsen, red.) “Nu har jeg vasket din Christiania-trøje, men den er nusset og nogle af pletterne går ikke af - og den er også blevet meget tynd. Jeg ved godt det er en god trøje, men nu har du brugt den i mange år og du kan jo ikke gå rundt og se sådan ud og det må jo også være koldt. Så nu overfører jeg nogle penge til dig og så er der til togbilletten hjem og så køber du altså en ny jakke

Min far har også lovet mig at betale for min transport til uni og jeg begyndte at føle mig som en super-nasser. Men så indså jeg at det var en rigtig dårlig ting at begynde på. Det er en luksus for mig at kunne tage til forelæsninger to gange i ugen og det ville jeg aldrig have råd til at betale selv uden at skulle leve udelukkende af havregrød. Så i stedet for har jeg besluttet mig for at være taknemmelig. Mine forældre ville ikke have tilbudt det hvis de ikke kunne undvære pengene og det gør unægteligt mit liv både nemmere, behageligere og mindre bekymrende.

Og jeg trænger faktisk til en ny jakke.

En ulykke… Friday, 6. Feb 2009

Skrevet af Passion Popsicle under Alvorligheder, Familie, Comments

Mandag: Papmor ringer for at fortælle at Sviger-Pa-Pa er blevet indlagt. På hjerteafdelingen. Han har det fint, men de beholder ham til nogle undersøgelser. Undrer mig at ens tilstand kan beskrives som “fin” når man indenfor de sidste tolv timer er blevet afhentet af ambulance. Papmor er lige i nærheden og tager os med ned på sygehuset. Han ser faktisk fin ud.

Tirsdag: Ægten ringer til sit arbejde for at sige han ikke kommer pga indlagt far. De kan så oplyse om et dødsfald natten inden. En nattevagt han havde haft hvis ikke der var kommet en raskmelding. Eftermiddag og aften på sygehuset med Søs og Bramming, der lige har haft hund hos dyrlægen. Sviger-Pa-Pa ser stadig fin ud, men de beholder ham til undersøgelse onsdag.

Onsdag: Kikkertundersøgelse går fint. De foretager ballonudvidelse og begraver Sviger-Pa-Pa i foldere om at leve med hjerteproblemer. Han skal ligge ned på grund af operationen, så vi bliver nødt til at besøge ham på stuen. Hader lugten på hjerteafdelingen. Føler mig sært tilpas og ved siden af mig selv. Ender med at bryde ud i gråd da vi ligger i sengen om aftenen og får Ægten til at love at gå til lægen. Kan slet ikke lide at det nu både er farfar, onkel og far der har haft hjerteproblemer.

Torsdag: Søs ringer og fortæller at hund ikke fik det bedre og at dyrlægen siger den skal aflives eller opereres. Der er bred enighed om at det kun vil være synd at skulle operere på 13 år gammel halvblind og heldøv hund.

Fredag: Sviger-Pa-Pa har det fint, men Søs og Bramming er nu uden hund.

Lørdag: Melodigrandprix dag! Ægten er til begravelse om formiddagen og Søs og Bramming kommer til aftensmad. De er heldigvis typerne der også synes det er alt for sjovt på den pinlige måde at se Meldoigrandprix. Til alles overraskelse var arrangementet faktisk godt i år. Med dommere og ikke noget greenroom og sange der lød som grandprix. Eneren og jeg indførte et pointsystem sidste år kaldet “plus på…” og går ud på at hver gang der er noget grandprix-godt (fx dansk tekst, røg, vindmaskine, pailletter, korrekt opbygning af melodi osv) siger man “plus på…” og tilsvarende “minus på” hvis det er dårligt. Søs og Bramming var helt med på den og indførte ny kategori: “Mest radioegnede” Så er der pludselig to sange man kan holde med og skrige “plus på” Holdt med ulidelige Sukkerchok, men er ok med at irsk-wannabe vandt. Var trods alt den eneste med vindmaskine og det bliver godt at slå irerne med deres egen sang.

Søndag: Overnatning i Villaen ejet af Søs og Bramming efter melodigrandprix så vi kan køre med dem til fødselsdag hos Ægtens fætter (nej, ikke Fætter-fyren) der laver noget brunch. Egentlig er det hans mor der laver brunch og fødselaren forlader festen ved middagstid, men hvad forventer man af en fyr der kun lige er holdt op med at være teenager?

Mandag: Besøg hos lægen, som siger det er ok jeg trapper helt ud af min medicin. Og at hvis jeg så ikke kan klare det skal jeg ringe igen om en måned og så vil han henvise mig til en psykiater. Jeg kan ikke klare det og er ikke engang trappet ud endnu, men må pænt vente en måned med at lave ny aftale. Heldigvis sød læge som altid har tid indenfor en uge. Og ligger lige nede om hjørnet.

Tirsdag: Ingenting

Onsdag: Studiestart. Underviseren lægger selvfølgelig ud med at have en hasteindlgat kone så undervisningen må aflyses efter de indledende papirer er delt ud. Føles som lidt spild af lang togtur, men det var da frygteligt rart at få snakket med de andre. Mor ringer efter jeg er kommet hjem, for at fortælle min mormor er blevet indlagt. Hun har det fint og de regner med de bare skal justere hendes medicin.

Torsdag: Aftale med banken. Bankmanden er faktisk sød og rar og virker nogenlunde til at leve i den virkelige verden, modsat meget ung rådgiver i Anden Bank. Men vil dog heller ikke give os et lån, selvom han godt kan se det er åndssvagt med smågæld ud over det hele. Undrer mig såre over banker og deres logik, men det kører jo nogenlunde som det er så vi dør ikke af ikke at få det lån. Og jeg snakker bare med mine forældre i stedet.

Fredag, i dag: Undervisning aflyst, for det er jo logisk at lægge møde for alle undervisere i den første undervisningsuge i stedet for før. Skal til den Fæderende Gård i morgen, og kan egentlig slet ikke overskue det. Åh, hvor jeg bare hader hele tiden at skulle noget, jeg har slet ikke psyke til det. Og Ægten skal selvfølgelig arbejde og jeg kommer til at savne ham og mangle ham helt åndssvagt selvom det kun er tre dage.