URBANblog
jump to navigation

De obligatoriske Nytårslister Monday, 31. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Listeri, Nytår, Vrøvlerier, 1 Comment

Sket i året: 

Kyssede:

Kyssede ikke:

Set i TV:

Burde ikke kunne ses i TV:

Burder slet ikke kunne ses i TV:

Nej, nej, nej:

Ja, ja, ja:

I 2008 holder jeg op med at:

I 2008 skal der være mere:

Brudte 2007-forsætter:

Stolt af:

Knap så stolt af:

2007 på en skala fra 1 til 10:

Glædelig bagjul Tuesday, 25. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Drømme, Familie, Jul, Tutor, Comments

Lige et lille hurtigt indlæg her midt i julen. Har travlt med at være sammen med familien og lave ingenting.

Lige om lidt er resterne fra i går varmet op og der skal mæskes mere and. Og apropos and så har årets stående vittighed her i familien været: “Kogt and” - min mor så i fjernsynet en der anbefalede at man kogte anden dagen i forvejen og så varmede den i ovnen juleaften. Tanken falder os alle sammen så absurd at joken bliver ved med at være sjov, selv efter flere dage. Ved ikke om det siger mest om konceptet “kogt and” eller min familie.

Har ellers været en behagelig jul - faktisk præcis ligesom den plejer at være - den føles bare kortere og kortere for hvert år. Vågnede fx op til juleaftensdag efter yderst behagelig drøm om Tutor. Sådan lidt Disney-agtig med fløjlsblå sommeraften. Og mig i en Tarzan-lian…?

Bliver nødt til at begynde at hade Tutor. Kan ikke passe jeg bliver ved med at være vild med ham.

Dagen før dagen… før dagen før dagen Friday, 21. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Jul, Manden og mig, 1 Comment

I morgen, mine damer og herrer, er det den toogtyvende december som i år er meget velplaceret på en udmærket lørdag. 22 er jo i sig selv et udmærket og lettere spøjst tal - som ikke bliver mindre udmærket og specielt af at undertegnede faktisk er født klokken 22:22. Nej, det er ikke løgn.

Men den 22. december kan mere end bare være et pænt tal. Den kan også være en årsdag. Denne specifikke 22. december (den  som falder på en udmærket lørdag) er specifikt en syvårsdag. Syv år, ladies and gentlemen, det lyder da næsten af noget, hva?

Denne 22. december, altså i morgen - dagen før dagen før dagen, er også dagen hvor jeg begiver mig til den fædrende (m/k) gård for at tilbringe julen med den del af familien der ikke er Mandens. Altså, min egen. Hvordan jeg skal få alle pakkerne med ved jeg ikke, men den tid, den sorg.

Dagen i morgen (årsdagen) skal bruges på lækker brunch og lokal gaveuddeling (mig og Manden imellem) inden jeg skal afsted.

Og det, folkens, er bare begyndelsen på hvordan jeg kommer til at fare rundt hele julen.

Lykkepiller min bare Thursday, 20. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Arrigheder, Politik, 4 Comments

Undskyld mig, men nu bliver jeg altså arrig. Igen.

På det sidste har der været en del polemik om lykkepiller. Igen.

Og igen sidder jeg her som depressionsramt og tænker hvad fanden de der lykkepiller egentlig er for noget? For helt ærlig, jeg gad godt have lidt lykke i pilleform.

Det jeg får giver bl.a. kraftige menstruationssmerter, hukommelsesbesvær, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser, hjertebanken og øget svedtendens. Og det er bare for mig og for lige nu.

Desuden føler jeg mig ikke specielt meget lykkeligere. Det er måske bare af og til lidt nemmere at nå ud på toilettet inden jeg begynder at græde og nu kan jeg komme igennem en hel dag uden at miste forstanden. Det tog mig fire forskellige læger, en psykiater, en socialrådgiver, en psykolog (ikke i nævnte rækkefølge), tre forskellige præperater og fem forskellige doser før jeg fandt noget der tilnærmelsesvist virker.

Så alle danske medier derude, gør som Politiken og kald tingene ved deres rette navn. Det hedder SSRI-præperater og der er ikke noget lykkeligt ved dem. Jeg ved godt “Flere SSRI-præperater til børn” ikke er en ligeså slagkraftig overskrift - men siden hvornår er det blevet god presse-etik at bruge ord hvor den ene halvdel er løgn bare for at sælge flere aviser?

De interesserede kan i øvrigt læse mere om bivirkningerne ved det der såkaldte lykke i pilleform her

Vennerne Wednesday, 19. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Totalsocial, Comments

I min (blog)verden har betegnelsen “Vennerne” i lang tid (altid) dækket over den lille gruppe af gymnasievenner jeg omgås; Eneren og de to af de tætteste veninder. Og så plus det løse, i form af kærester. Det var så dejlig praktisk en betegnelse, for det var jo de venner der var - I praktisk pakkeløsning.

Jeg skriver var for det hele er nemlig gået hen og er blevet lidt mere kompliceret. Ligepludselig er det også betegnelsen “Vennerne” der bliver brugt som fx i “Resten af Vennerne synes også hende med fregnerne lagde ret meget an på Lukas” - og det duer jo ikke at betegnelsen dækker over to forskellige grupper. Er bare lidt underligt at skulle ændre den oprindelige “Vennerne” til “Gymnasievennerne”. For så er det der gymnasie jo lagt ret definitivt bag en, ik’?

Og for nu i øvrigt lige at vende tilbage til det der Lukas, så er der da vist noget kæresteri under opsejling. Vi fniser alle sammen og har alle sammen lagt mærke til at de snakkede ret meget sammen til den der julefrokost. Jeg var så den eneste der lagde mærke til at de dansede ret meget (tæt) sammen - men det var kun fordi de andre var gået hjem på det tidspunkt.

Vi kan ikke helt blive enige med os selv om hvorvidt Lukas også flirter med den fregnede, for vi er enige om at Lukas bare generelt er en ret behagelig person og at han godt kunne finde på at snakke/danse med en en hel aften bare for at være behagelig.

For resten så har jeg fundet ud af hvad det allermest behagelige ved ham er: han tror altid på det bedste i en - og stoler på det bedste i en.

Iiiih, hvor er det skønt at have en vennegruppe at sladre med igen.

Julefrokosten Sunday, 16. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Infatuationjunkie, Jul, Totalsocial, Comments

Og så gik jeg endda tidligt hjem

Den der svigermor Saturday, 8. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Arrigheder, Familie, Comments

Skal ned og købe ind og tænkte jeg ville få svigermor overstået så hun ikke forstyrrer Mandens søvn mens jeg er væk. Hun har vis-nummer og hun tager telefonen med et muggent “Ja!!?” (som i “Så kunne du nok finde ud af at ringe, hva!!!???”). Er paf et øjeblik inden jeg får sagt det er mig.

“Nåh, gud, jeg troede det var min søn”
“Nej, nej, han sover stadig - han kom lidt sent hjem”

Det er så på dette tidspunkt i samtalen man måske kunne forvente en slags undskyldning, for forstyrret søvn. Får et fornærmet “nå - jeg har jo forsøgt at få fat på ham på både den ene og den anden måde, så vi kunne aftale nærmere om i aften”

Her gik jeg så og troede at det var aftalt nærmere - for det plejer gerne at være på plads når Manden ligefrem af sig selv fortæller mig om en aftale. Og ganske rigtigt: “Jeg tror det er passende hvis jeg kommer og henter jer klokken syv”

PS. Fuck, hvor der stinker sprittet ude på den anden side af stuedøren. Tror nok lige der skal luftes ud. Og nogen skal i bad.

Manden sover, Manden sover Saturday, 8. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Familie, Jul, Manden og mig, Vrøvlerier, Comments

i sin lune dyne.
Han har mavekrampe,
afgi’r slemme dampe.
Klokken den var, klokken den var,
syv før han kom hjem.

Jeg tror det var en sjov julefrokost. Han kom hjem klokken syv i en sky af alkoholdampe, smækkede døren, kastede et eller andet ind oven på mig (hans tøj? Katten?), krøb i seng og maste mig helt op mod væggen og spurgte så: “Sover du?”

Ja tak, det gjorde jeg. Ret godt endda. Mumlede noget uforståeligt og forsøgte at mase ham lidt væk og gøre ham det klart at han godt måtte fjerne den arm uden at give indtryk af jeg var vågen.

Vågnede ved at svigermor ringede. Tog den ikke. Anden gang hun ringede (tyve minutter senere) hev jeg stikket ud (jeg lå og læste til klokken 3, ok?) og gik surt i seng igen. Så pruttede Manden og stod jeg op. Hvordan kan prutter lugte af snaps?

Har sat stikket i igen. Er snart en halv time siden hun ringede sidst, så nu må det snart være tid. Måske jeg bare selv skulle ringe op og få det overstået. Hun vil sikkert bare minde os om hun kommer og henter os klokken syv i aften.

Undskyld mig Saturday, 8. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Infatuationjunkie, Vrøvlerier, Comments

men det der Johnny Depp er da uforskammet lækker.

Er bange for Kyle MacLachland må vige førstepladsen, som han ellers af princip har optaget siden jeg så Twin Peaks første gang.

Månemanden Monday, 3. Dec 2007

Skrevet af Passion Popsicle under Manden og mig, Vrøvlerier, 2 Comments

Tilbagevendende læsere vil vide jeg ikke altid har lige meget styr på det der med kærlighed, forelskelse og forhold. Jeg er ikke altid lige god til at acceptere at Manden er som han er og ikke bliver anderledes bare fordi jeg siger det. Jeg savner den der periode med den første forelskelse noget så grusomt og jeg vakler imellem infatuationjunkie-ispindens “fuck det, nu går jeg fandeme ud og kysser en lækker fyr i et hjørne bare for sjov” og den mere fornuftige, ret upassionpopsicleske, “Det her er jo i virkeligheden nok ‘as good as it gets’ og det ville jo også være sådan efter syv år med en anden”

Jeg synes bare nogle gange det er lidt nedern (hvad så, for et teenage-udtryk, der) at det her er status quo. At det nok aldrig bliver bedre, men måske bare anderledes. Jeg har lidt svært ved at komme overens med det faktum at vi er dybt uenige religiøst, fx - at der er så stor en del af mit liv jeg aldrig vil kunne dele med ham. Nogle gange har jeg også lidt svært ved at kapere han ikke vil have børn lige nu, når jeg nu synes i morgen ville være et meget fint tidspunkt. Fx.

Man lærer selvfølgeligt at leve med det og løse det hele praktisk. Jeg er ved at lære at han bare ikke har nogen tidsfornemmelse og man derfor aldrig kan regne med de ytringer om tidspunkter og minutantal der kommer ud af munden på ham. Han er ved at lære at jeg har en meget højere rode-tærskel end ham. Han er også så småt ved at indse at jeg altid vil være mere eller mindre rablende og han har lært at reagere derefter. Jeg har lært at aflæse hvornår “Manden der aldrig viser følelser” er sur eller stresset. Altså, man lærer at leve med det.

Lige indtil den anden dag hvor jeg gav mandens hår en kærlig behandling med trimmeren (trimmerhoved III) og opdagede hvor tyndt hans hår egentlig er ved at blive på toppen. Der gik næsten panik i mig: For kan jeg leve med en Mand der har måne?