Årets fejltagelse - nu med quiz Saturday, 30. Jun 2007
Skrevet af Passion Popsicle under Kedsomhedsged, PassionPopsicle, 4 CommentsDer er en butik i det lokale center som jeg er glad for og jeg går af og til derind når jeg skal forkæle mig selv. Jeg har ikke følt mig helt på toppen de sidste dage og tænkte at nu var det tid til at forkæle mig selv igen.
Passions-ispinden styrer direkte mod det sædvanlige hjørne i butikken og begynder at rode rundt. Som altid er der lynhurtigt en ekspedient og så går samtalen nogenlunde som følger:
Ekspedient: Skal jeg ikke lige tage dem der?
Popsicle: Ja, det ville være dejligt. Jeg ville bare lige se hvad den her koster?
Ekspedient: Står det ikke et sted? Nå, men jeg tror de plejer at koste 449… men du kan få den for 300 fordi der ikke er plastic om længere.
Popsicle: Har I flere af de der, bare i stor?
Ekspedient: Nej, men vi har bestilt nogle hjem, men de kommer nok først til efteråret for forhandleren skal lige have dem hjem selv. De er rigtigt sjove.
Popsicle: Ja, jeg har selv et par stykker. Nå, men jeg tror bare jeg tager denher så. Bare for at tage udfordringen op.
Ekspedient: Der er nok til et stykke tid.
Popsicle: Ja, nu går jeg hjem og invaderer spisebordet - jeg tror lige det passer.
Ekspedient: Haha, så får I ikke mad de næste mange uger.
Popsicle: Nej, det får jeg ikke tid til. Haha.
Ekspedient: Det bliver så 300. På beløbet?
Popsicle: Ja tak - tak skal du have og god weekend!
Ekspedient: I lige måde - og held og lykke!
Enhver anden kvinde der forkæler sig selv køber sko, smykker, tøj eller noget i den stil. Nu er der så bare det ved mig at jeg ikke er enhver anden, så jeg har købt - trommehvirvel tak - et
PUSLESPIL!
For at være mere præcis, så har jeg købt et puslespil på 9000 (nitusinde!) brikker, mine damer og herrer. Det er så i to dele, en højre og en venstre del, så strengt taget er det vel nærmere to puslespil på 4500 brikker, men det er også slemt nok. Størrelsen på monstret begyndte at gå op for mig, da jeg fandt ud af at de tre brikker jeg lige havde sat sammen var bunden af en eller andens sko. Jeg fortrød allerede da jeg åbnede kassen, men jeg vil have det samlet. Jeg vil ikke tabe til et puslespil, og desuden går det jo fremad. Har vel lagt knap 100 brikker - så er jeg en 100-del af vejen!
Ser i ånden hvordan jeg bliver besat af at lægge det puslespil så jeg glemmer at spise og til sidst krymper helt ind og sidder stadig som 70-årig og kan ikke sige andet end “Jeg er snart færdig - jeg mangler kun lige nogle få brikker. Bare vent og se - nu er der ikke så længe til jeg er færdig”
Vi kan jo lave en lille quiz: Hvor længe tager det inden Popsicle’s psykopat-puslespil er færdiglagt? Popsicle har lov til at indhente al den hjælp hun kan få overbevist om at 9000-brikkers puslespil er sagen en lørdag aften.
Jeg er optimist og siger jeg er færdig inden vi tager på ferie hos mine forældre fra d.19. juli. Så er der heller ikke nogen der kan beskylde mig for at trække tiden ud for at snyde.
Jeg finder på en passende præmie en af dagene.
Forladt blog Thursday, 28. Jun 2007
Skrevet af Passion Popsicle under Blog, Læreren, 4 CommentsJeg havde engang en anden blog. Dvs. jeg har den stadig og indtil for en måneds tid siden blev den faktisk også opdateret.
Det er en sej blog og jeg har selv lavet den helt fra bunden. Den er hjemlig og rar og meget ikke-anonym. Man må jo stå ved hvem man er, og jeg har jo ikke noget at skrive som ikke må læses af alle, vel?
Jeg er typen der altid har dårlig samvittighed over ikke at få opdateret bloggen, men ligepludseligt slog det mig at jeg slet ikke havde lyst til at opdatere den. Det er svært at forklare, for den har føltes som mit hjerteblod og mit smertensbarn og hvad du ellers kan komme på at klicheer.
Læreren læste med på den blog. Han var den første hvis rigtige navn jeg ikke kunne bruge. Jeg havde så mange tanker om ham, som jeg ikke kunne skrive om fordi han læste med. Jeg kunne ikke skrive noget om mig selv og om mit liv, som han ikke ville læse.
For en uges tid siden ringede han og sagde han var i nærheden og lige kom forbi. Jeg tror mest jeg sagde “jamenøh…” en hel masse gange og jeg mindes ikke at jeg sagde hverken ja eller nej. Han kom i hvert fald, og jeg er jo den perfekte husmor så jeg gav ham en kop kaffe og var mig selv.
Bagefter skrev jeg en mail og sagde jeg ville sætte pris på hvis han ikke kontaktede mig igen. Jeg har med vilje aldrig givet ham mit telefonnummer og min adresse og en ting er at han slår mig op på Krak - det er nemt når man kender mit navn - noget andet er at han på den måde invaderer mit hjem. Som jeg har sammen med en anden.
Han skrev en mail (selvom jeg jo havde bedt ham lade være) og sagde at da han så mig igen var der ingen følelser. Klart, der ikke var, når jeg nu anstrengte mig for ikke at være charmerende. Havde jeg givet ham et kram og foreslået at gå en hyggelig tur havde han friet. Eller noget i den stil.
Og så skrev han “Jeg har jo ikke gjort noget mod dig som du ikke har gjort mod mig” - er det bare mig eller er det mere barnligt end hvad jeg normalt præsterer?
Damn, hun ser godt ud Thursday, 28. Jun 2007
Skrevet af Passion Popsicle under PassionPopsicle, CommentsEnter Passion Popsicle
Passion Popsicle (iført smækre jeans) danser ind over scenen
Passion Popsicle studerer sig selv i spejlet
Passion Popsicle: Damn, hun er hot, hende Popsicle
Passion Popsicle sætter fingeren på bagen
Passion Popsicle: Tjshhhhh… smokin’!
Passion Popsicle - nu tilbage på bloggen
Selvcentrering Sunday, 3. Jun 2007
Skrevet af Passion Popsicle under Eneren, Klynkekategorien, PassionPopsicle, 3 CommentsJeg føler mig så banal at det næsten er pinligt. Jeg krummer tæerne i skam over at jeg nu mentalt har forvandlet mig til en fjortenårig uden porportionssans og ude af stand til at se andet end min egen navle. Som jeg heller ikke kan se, for den er blevet væk i flæsket, som jeg nu pludseligt også er blevet opmærksom på. Jeg tager mig selv i selvmedlidende at ønske jeg havde anorexi så jeg kunne blive supertynd og smuk. De selvynkende tåger ligger tæt omkring mig og alting er verdens undergang. Jeg bliver aldrig lykkelig og jeg kan ligeså godt slå mig selv ihjel og dø med en spektankulær og melodramatisk svanesang.
Jeg kunne også bare vende tilbage til virkeligheden og gå i seng, i stedet for at søbe i min egen elendighed. Det er jo ikke ligefrem noget nyt at jeg ikke ved hvad jeg vil eller hvad jeg ska så jeg kan jo ligeså godt tage det som det kommer.
Eneren sagde at jeg jo bare kunne komme forbi i morgen, hvis ikke han bliver kaldt på arbejde, og så har han ellers kun svaret med et-ords-sms’er resten af aftenen. Jeg er virkeligt forvirret og ved ikke hvad jeg skal forvente. Hader han mig? Har han savnet mig? Har han tænkt sig at sige vores venskab bare ikke kan holde når jeg er sådan? Har han tænkt over det og har hans følelser for mig ændret sig? Og i så fald: til det værre eller det bedre?
Goodbye, farewell Sunday, 3. Jun 2007
Skrevet af Passion Popsicle under Eneren, PassionPopsicle, CommentsDen social- og ensomhedsfobiske Ispind kunne kun klare en enkelt dag alene. Knapt.
Nu drager jeg til den fædrende gård og tilbringer de næste dage hos mine forældre.
Ok, det er så mere en forstadsvilla end en gård, men de er i hvert fald mine forældre. Det er jeg ret sikker på.
I virkeligheden får det ikke den store bedtydning for bloggen, for selvom forældre som bekendt stadig lever i stenalderen har mine dog anskaffet bredbånd.
Nåja, og det vil så også sige jeg kommer til at befinde mig i gåafstand af Eneren. Hvad siger I så, mine damer og herrer: Passion Popsicle i kamikaze stunt med hidtil u(forud)sete komplikationer!
Drik mig stiv og tæsk mig i TP Saturday, 2. Jun 2007
Skrevet af Passion Popsicle under Kedsomhedsged, PassionPopsicle, CommentsManden er ikke hjemme i den her uge, og jeg aner ikke hvad jeg skal give mig til.
Jeg ville ønske jeg havde nogle venner i nærheden, så jeg kunne lokke dem til at tage mig med i byen og drikke mig uforskammet fuld. Eller at der i det mindste var nogle der svarede på mine sms’er.
Knap så sjovt at spille enmands Trivial Pursuit.
