Flyttedag Monday, 6. Apr 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Flyttedag, CommentsPassion Popsicle flytter. Og holder op med at hedde Passion Popsicle.
Nu hedder hun ZeeZee og bor ovre i ZeeZee’s Psykedeliske Cirkus
Jeg bryder mig ikke om at være reklameskilt for Urban, og det har altid irriteret mig at man ikke kan ændre særligt meget i udseendet af sin blog. Så derfor flytningen.
Flytningen har dog også den ulempe at jeg mister min anonymitet. I sig selv gør det ikke så meget, for jeg har ikke voldsomt mange hemmeligheder, men det gør altså at der ikke bliver ret meget babysnak før vi står med en positiv test og familien er underrettet. Nå, men vi håber jo alle sammen på det bliver snart, så det kan være problemet ikke bliver så stort.
Hvis der skulle sidde en enkelt eller to derude der har mig på en blogroll er det nye, direkte, link http://zeezee.dk/blogengine/default.aspx
Jeg håber vi ses derovre :)
Jeg må lave en liste Wednesday, 25. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Babysnak, Listeri, Vrøvlerier, 8 CommentsDet er vist ikke en hemmelighed at jeg er en smule… neurotisk. I min verden er tingene ikke “bare lige” Jeg har svært ved håndtere koncepter der indeholder mere end en enkelt ting af gangen og når jeg skal ting der ligger udenfor min normale dagligdag skal der meget forberedelse til (hvis jeg kan forberede mig, forstås - hvis jeg bare bliver kastet ud i det håndterer jeg det som regel nogenlunde)
Derfor kommer det heller ikke bag på nogen her i husstanden at jeg i forbindelse med det her graviditetsforsøg bruger en del tid på at læse om graviditet/spædbørn og starte lister over hvad vi skal have til sådan en lille en. Ikke nødvendigvis fordi jeg forventer at sådan bliver det helt sikkert (for jeg laver konstant om på mine lister), men fordi det gør det mere håndgribeligt og konkret at have en eller anden form for overblik og fordi jeg har det rigtig godt med at have bare et nogenlunde økonomisk overslag.
I min gennemgang af (bl.a.) BabySam kataloget er der dukket en masse ting op hvor mig og Ægten ligger fuldstæding flade af grin. For hvor man man bare få mange ting som jeg bare slet ikke kan forstå nogen som helst kan have brug for.
Jeg nævner i flæng (udviddet lister følger engang i fremtiden):
- Baby “seng-i-seng” - stof “kasse” som baby kan ligge i mellem mor og far. Hvorfor kan baby ikke bare ligge i sengen? For hvis den alligevel skal have sin egen kasse er en tremmeseng ved siden af sengen vel mere oplagt (og giver bedre plads til mor og far)
- Babyalarm med video - WTF? Jeg kan lige gå med til at en almindelig babyalarm kan være ok hvis baby sover i haven og man selv sidder og ser fjernsyn på første sal. Men hvad skal man med livevideo og termometer? Hvis man er så interesseret i at kigge på baby hele tiden og holde øje med temperatur/luftfugtighed/etc var det så ikke mere oplagt bare at sidde i haven ved siden af baby og kigge?
- Badetermometer - Og her gik jeg og troede at det var meget passende at stikke albuen/underarmen i vandet og mærke efter. Og hvorfor egentlig et specielt badetermometer? Med en baby i huset er det vel meget standard at have et ganske almindeligt termometer - og det kan også sagtens måde badevandstemperatur (hvis man insisterer på en nøjagtig aflæsning)
- Diaper Genie - come on… hvor svært kan det lige være at binde knude på en pose/gå ned med skraldet to gange om dagen
- Doula - Hvis du ikke ved hvad sådan en er, kan det slås op på wikipedia. Jeg forstår det simpelthen ikke (men er måske også mest udbredt i USA/UK). Det er som om vi er blevet et folkefærd helt ude af stand til at klare at formere os uden hjælp. Come ON, altså, jeg forstår ikke hvorfor det skulle være nødvendigt at betale sig fra at blive i stand til at føde naturligt - det burde jo netop være naturligt af sig selv.
- Babysikring til køleskab - Aaarj, hvad kan der ske ved at baby åbner køleskabet? At det får fingrene i klemme mellem to gummilister? At det kravler op mellem grøntsagerne og smækker lågen i? (Som altså sagtens kan åbnes indefra)
- Epiduralblokade - Nej, jeg forstår det faktisk ikke. Jeg forstår ikke hvorfor man får stukket en nål ind i rygraden (av!?) og så bagefter ikke kan mærke man har veer. Og jeg ved godt at nu sidder der en hel masse som har født med epiduralblokade som bare har været SÅ glade for det og siger at jeg bare skal vente til jeg selv skal prøve og så vil jeg garanteret også tigge om en. For nej, det vil jeg ikke, for jeg kan simpelthen ikke se pointen (med mindre der er noget ekstraordinært ved fødslen) Hvis jeg nogensinde får en epiduralblokade (i en situation hvor jeg ligesågodt kunne have født uden) så giver jeg flødeboller. Til alle.
Skal I ikke snart have et barn? Sunday, 22. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Babysnak, Familie, 2 CommentsVar til kombineret fødselsdag hos Bramming og Sviger-PaPa med et bredt udsnit af svigerfamilien til stede. Papmor får (u)elegant sneget en variant af spørgsmålet “er du ikke snart gravid så jeg kan blive farmor” ind i samtalen. Får hvæst noget med at jeg aldeles ikke er gravid, bare almindeligt fed.
Men det er jo måske løgn (ikke det med at jeg er fed, det med om jeg er gravid) for teknisk set kan jeg jo godt være gravid. Lige nu, faktisk. Og det håber vi jo alle sammen jeg er - især svigerforældrene.
Vi har gået og overvejet hvor længe vi skal vente med at fortælle det når det lykkes. Men det har Papmor vist løst for os - for vi kommer jo aldrig til at kunne benægte det i to måneder uden at lyve, når hun spørger mere eller mindre direkte en gang om ugen. Bliver også svært at komme med “the big surprise” når de alle sammen bare sidder og tænkte “det var jo også på tide, og vi har vidst det hele tiden”
Ligesom da jeg sagde nej tak til HP til en tur i byen og han skrev: “Hvorfor skal du ikke drikke?(baby?)” Og det var ikke en uge efter vi var blevet gift.
På en måde skræmmer det mig at alle andre også lader til at tænke at “selvfølgelig skal Popsicle og Ægten have børn” for det er jo bare ekstra pres, og minder hele tiden en om hvor meget man også gerne selv vil havde det barn.
Og samtidig er det også ok. For sevfølgelig skal vi havde et barn. Det føles helt naturligt og rart og den første uges “hvad fanden har vi gang i” har lagt sig. Vi er så klar på det her.
Nu mangler vi bare Baby.
Og høreværn til når vi fortæller det til Papmor.
Så giv mig hellere den her Friday, 20. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Navnebror, CommentsPlain White T’s “1, 2, 3, 4″
Det kan anbefales at se videoen til den ovre på YouTube. Den er så sød at jeg tuder. Men jeg er jo også (næsten) nygift.
“1-2-1-2-3-4
Give me more loving than I’ve ever had
Make me feel better when I’m feeling sad
Tell me I’m special even though I know I’m not
Make me feel good when I hurt so bad
Barely getting mad
I’m so glad I found you
I love being around you
You make it easy
Its as easy as 1-2-1-2-3-4
There’s only one thing
To Do
Three words
For you
(I love you) I love you
There’s only one way to say
Those three words
That’s what I’ll do
(I love you) I love you
Give me more loving from the very start
Piece me back together when I fall apart
Tell me things you never even tell your closest friends
Make me feel good when I hurt so bad
You’re the best that I’ve had
And I’m so glad I found you
I love being around you
You make it easy
It’s easy as 1-2-1-2-3-4
There’s only one thing
To Do
Three words
For you
(I love you) I love you
There’s only one way to say
Those three words
That’s what I’ll do
(I love you) I love you
(I love you) I love you
You make it easy
It’s easy as 1 2 1 2 3 4
There’s only one thing
To Do
Three words
For you
(I love you) I love you
There’s only one way to say
Those three words
That’s what I’ll do
(I love you) I love you
(I love you) I love you
1-2-3-4
I love you
(I love you) I love you”
Så er det ud Friday, 20. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Vrøvlerier, 3 CommentsHer i huset har vi hele tiden haft en klar aftale: Når Linda tog gospelkoret med, skulle hun ud.
Det er for tykt.
Problemet er bare at der ikke er andre vi gider holde med længere.
Åh suk, hvorfor røg Lucas ud?
Så sådan blev det Tuesday, 17. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Klynkekategorien, PassionPopsicle, Uddannelse, 1 CommentSelvfølgelig bliver jeg syg lige i den weekend jeg skal skrive eksamensopgave. Hvornår ellers. Brød fuldstændig sammen, og det kunne jo i virkeligheden ikke komme bag på nogen med alt det jeg har fyldt mit hovede med den sidste tid.
Så det blev til et besøg på psyk. skadestuen i går aftes - for hellere tage derud inden jeg ryger derned hvor jeg ikke kan andet end at sidde i et hjørne og hyle. De var faktisk overraskende søde og rare og virkede ikke spor irriterede over at man kom.
Kan godt mærke der er ro på igen nu. Fordi der er en plan og jeg ved at der er et sted vi kan ringe til hvis det brænder på inden jeg kan komme i egentlig behandling. Skulle jo egentlig til sygeeksamen, men det dropper jeg. Sammen med en af de andre eksamener jeg skulle til til sommer. Så bliver der tre eksamener til sommer, to til januar og to næste sommer.
Jeg bliver godt nok et helt år forsinket så, men sådan bliver det. Jeg kan godt mærke på mig selv at jeg allerede begynder at tænke at “det er jo bare lige” at tage det på normeret tid, men hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg godt det ikke passer.
For det er bare ikke “bare lige” for mig - jeg ved af erfaring at min hjerne smelter fuldstændig sammen når jeg har for meget jeg skal holde styr på. Så hellere tage det i et tempo hvor jeg kan følge med, og så må vi tage de økonomiske problemer når/hvis de dukker op.
Og med to eksamener per semester er det jo heller ikke urealistisk at det kan lade sig gøre at gå til eksamen selvom jeg (forhåbentlig) er på barsel til nogle af dem.
Så sådan blev det, blev der sagt.
Og nu vil jeg gå ind og læse It færdig og sove og glæde mig til ægten kommer hjem fra nattevagt.
Ding-DONG - er der nogen hjemme? Friday, 13. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under PassionPopsicle, Vrøvlerier, Økonomi, 2 CommentsFor noget tid siden fik jeg en regning fra DONG. Der dækkede over en periode hvor jeg ikke havde boet i lejligheden det drejede sig om. Det skrev jeg venligt til DONG og gjorde opmærksom på og fik så en mail tilbage om at det var fordi jeg ikke var blevet afmeldt (selvom de godt af sig selv kunne finde ud af jeg var flyttet) og den nye lejer heller ikke havde tilmeldt sig.
Sådan kan det jo gå (fik også brev fra tandlægen her den anden dag, så ved ikke om Post Danmark har leget gemmeleg med mine flyttekort) og jeg gider ikke diskutere det med dem, for de er større end mig og jeg får alligevel aldrig ret fordi jeg ikke kan dokumentere noget som helst så jeg indstillede mig på at betale den der regning. MEN jeg kommer jo ikke så ofte til Forstaden (og slet ikke i fraflyttet lejlighed) så det der med at lave en ny aflæsning til DONG var ikke lige det nemmeste i verden, hvilket jeg også sagde til dem. Så skrev venlig DONG-mand at de ville kontakte den nye lejer og så måtte vi se.
I mellemtiden (uden at jeg havde hørt en hujende fis mere fra det der DONG) fik jeg en rykker på den regning jeg lige havde skrevet til dem om at jeg ikke mente jeg skulle betale (!) Betalte rykker med det samme, fordi jeg bare slet ikke gider diskutere med dem længere, og så var der et kvartal mere til at få fremskaffet bevis på at jeg godt kan finde ud af at aflæse en elmåler.
I dag, en måneds tid efter den første mail blev sendt, har jeg fået ikke mindre end TRE breve fra DONG.
Et indeholdende en check på 123kr
Et indeholdende en annulering af tidligere regning (den med rykkeren som jeg har betalt) på 521kr
Et indeholdende en slutopgørelse der beder mig om at indbetale 398kr
WTF!?
Er jeg den eneste der ikke forstår om jeg skal betale noget eller om jeg får penge tilbage?
Det Popsicleske Problem Thursday, 12. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Babysnak, Førgravid, Klynkekategorien, 5 CommentsJeg egner mig slet ikke til det her. Kan slet ikke finde ud af at vente på den måde. Hvis jeg bare ved hvad jeg venter på kan jeg bedre administrere det. Men aner jo ikke om jeg venter på en positiv eller en negativ graviditetstest om en måneds tid.
Hvis den er positiv er det jo dumt at bekymre sig og jeg vil have brugt en masse unødig energi på at være bange for at det ikke går.
På den anden side, hvis det nu ikke lige lykkes er det så ikke dumt ikke at have bekymret sig og taget forholdsregler og forberedt sig og gjort alt hvad man kunne for at hjælpe det hele lidt på vej?
Jeg kan gå helt i spåner over at jeg ikke ved om det vil virke, det her graviditetsprojekt. At jeg ikke kan få et endeligt svar på om jeg gør det godt nok og rigtigt nok. Skal man bare håbe på det bedste, og have sjælefred, eller skal man forberede sig på det værste for at undgå at blive såret?
For i sidste ende er det her det jeg allerhelst vil i hele verden, og det største jeg nogensinde har taget hul på og jeg har aldrig ønsket at noget skulle lykkes så meget som det her. Men bagsiden af det er jo at jeg risikerer at det kommer til at gøre mere ondt end noget andet nogensinde har gjort. Og jeg er skræmt fra vid og sans af at gøre mig så sårbar uden at have mulighed for at forberede mig - for jeg ved ikke om der overhovedet er noget at forberede sig på.
Ægten løste problemet ved at indføre en regel om at vi kun må gå ud fra det går godt, aldrig tænkte på hvad der kunne gå galt. Helt så simpelt er det nu ikke for min hjerne, men han holdt mig tæt og lod mig græde og så endte vi med at have sex.
Og så løste problemet jo ligesom lidt sig selv, for det er jo egentlig det eneste der reelt er at gøre for sagen.
Officielt, på den hemmelige måde Wednesday, 11. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Babysnak, Førgravid, Navnebror, CommentsSå er jeg officielt spiralfri.
Fuldkomment smertefrit, foretaget af sød læge. Der dog lige midt i det hele skulle ud og hente en anden af de der gyno-tortur-redskaber og efterlod mig med stængerne oppe og udsigt til loftslampen. Det var jo ikke værre end en helt almindelig underlivsundersøgelse. Og det var ren fornøjelse i forhold til at få sat den op.
Første officielle forsøg blev selvfølgelig foretaget i går. Eller, så officielt var det jo heller ikke, for der er jo ingen andre end os der ved det. Og så alle i blogland, men her kan jeg jo lade som om ingen kan genkende mig og så tæller det ikke.
Her til morgen udspiller følgende samtale sig mellem yours truly og Ægten:
Ægten: “Så skal vi også have sex i dag - nu har vi en undskyldning for at have sex hver dag!”
Mig: “Nej, for optimalt så skal vi kun have sex hver anden eller tredje dag”
Ægten: “….”
Ægten: “NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!”
Men lur mig om ikke optimeringsteorien ryger for at vige pladsen for masser af (som sædvanlig) god sex. Jeg vælger at tro på kvantitet frem for kvalitet!
Anti-matata Saturday, 7. Mar 2009
Skrevet af Passion Popsicle under Babysnak, Førgravid, Vrøvlerier, 10 CommentsPå tirsdag.
På tirsdag skal jeg have taget min spiral ud.
Forhåbentlig.
Ser for mig hvordan lægen siger “Vi bliver nødt til at lade den blive siddende”
Fordi der i nattens løb har været en tyv inde og stjæle alt hans gynækolog-udstyr. Eller fordi jeg har en meget sjælden infektion der gør at det ville være livsfarligt. Eller fordi han ikke lige synes han har tid. Eller fordi han ikke gider fordi han ikke synes jeg må få et barn. Eller måske fordi den har sat sig fast og der skal et større operativt indgreb til?
Jeg ved godt at det er en meget simpel ting at fjerne en spiral, men jeg har jo aldrig prøvet det før. Og jeg har aldrig ønsket det før.
Jeg har altid tænkt at børn er sådan nogle der kommer når de kommer. Så fjerner man præventionen og så lever man videre som man altid har gjort indtil der ligesom er bid. Hakuna Matata, ting tager den tid tingene skal tage og alt det der.
Hvorfor er det så pludselig jeg går og sætter lighedstegn mellem at smide præventionen væk og blive gravid? Som om der ikke skal andet til end det. Jeg får fjernet den der spiral, så har vi sex og så er jeg gravid.
Ikke…?!
Nå, virkelig ikke? Hmm… nå, men duer heller ikke med graviditet påbegyndt i marts, vel. Så ville det jo blive en december-baby og det duer slet ikke med jul og masser af fødselsdage.
Så mangler jeg kun en undskyldning for de resterende en milliard million måneder det garanteret kommer til at tage før det lykkes. Når jo at gå til inden.
Vågnede fx klokken halv syv i morges, da Ægten stod op og kunne kraftedeme ikke falde i søvn igen. Ligesom juleaften da jeg var lille, eller min bryllupsdag. Lod som om jeg ikke kunne forstå hvorfor og var lige ved at blive megairriteret over egen krop. Men kan vel ligeså godt stå ved det. For jeg ved jo godt at al den spænding kommer fordi jeg fakkertisk skal have den spiral ud på tirsdag (forbehold for læge-indbrud og tropiske sygdomme)
Og så er vi jo officielt ude i noget graviditetsforsøg. Fakkertisk.
…
Er det et rigtigt dårligt tegn at jeg panikker allerede nu?
…
Godt Ægten har en del mere Hakuna Matata på lager end mig
